hvis mine øjne var et kamera

det hjerte, der før var så varmt så kærligt, så trygt bliver pludselig koldt, ufølsomt hvad skete der? hvad gjorde jeg galt? eller var det netop fordi jeg ikke gjorde noget? smidt ud, glemt. kærligheden taber slaget jeg sidder alene tilbage, med en masse spørgsmål.

over alle bjerge løber jeg uden at komme nogen steder vinden holder fast i min krop solen blænder mig som at blive svigtet, låst fast i én position svigtet - men hvorfor? ingen kender svaret ingen tør spørge hvorfor mon?

man påfører sig selv, enten psykisk eller fysisk smerte - hvad enten det er kniven eller kærligheden begge dele giver ar - hvad enten det er psykisk eller fysisk begge dele prøver man på et tidspunkt i livet - hvad enten man er gammel eller ung begge dele gør forfærdeligt ondt - og begge dele går over

hvert grin hver grimasse hvert smil - drives af den onde hvert skænderi hver tåre hvert snit - drives af mig ingen spørger ingen undres - kun mig påtager mig en rolle men er det den onde eller mig? ingen spørger ingen unndres - heller ikke mig.

spøgelserne i mit hjem - de spøgelser jeg tror er her - det hjem jeg tror jeg har loftet som i virkeligheden er min hjerne kælderen som i virkeligheden er mine fødder det blanke køkken, som i virkeligheden er mit hjerte næppe herre i eget hus næppe opryddede skabe og skuffer - som en børnefamilie uden styr på noget

i nattens mørke er jeg helt alene lyden fra menneskene på gangen beroliger mig ingen tør alle tøver kuglepennens klik giver genlyd i det kolde rum lidt bange men stadig tryg meget angst men stadig alene

når den kolde skulder rammer - bliver alting koldt når tristheden breder sig - går hjertet i stå tankerne kører - man forstår intet ingenting giver mening men til sidst indser man - at man faktisk var enig.

Hvad betyder mit navn? Hvorfor er jeg som jeg er? Blev jeg virkelig født? - Eller er jeg her bare? Kampen er snart slut. Ingen vil kæmpe med mig - Vil jeg selv kæmpe?