karinas status del 1

"det var ikke meningen, men de to håndfulde piller røg ned som var det slik. ville sove, og ville væk. min tilstand gik over i en form for trance, sengen drejede rundt og svimmelheden gjorde mig dårlig. ringede til personalet og spurgte om yderligere medicin som jeg fik, og hun blev lidt hos mig og snakkede. lidt efter lidt fik jeg indirekte sagt at pillerne burde have fået mig til at sove. men adrenalinen pumpede i mit blod, og søvnen syntes langt væk. hun ringede til Falck som hurtigt var i min lejlighed. men for mit vedkommende var der på ingen måde snak om at skulle på sygehuset. jeg var efterhånden så påvirket at jeg smed mig i sengen for at sove. politiet var der kort tid efter, og fik mig bakset op på båren som var spændt så stramt at eg ikke kunne bevæge mig. jeg protesterede højlydt mens en Falckredder og en politimand sagde en masse, som jeg ikke husker.

jeg kom ind på skadestuen hvor sygeplejersker tog imod mig, mens de to politimænd måtte holde mig fast - jeg ville væk. der skete en masse, jeg ikke husker, men efter en del tid med fastholdelse havde de fundet et fikseringsbælte som de spændte om livet på mig.

pillerne var glemt  i alt ståhejet, der var ingen der vidste hvad, og hvor meget jeg havde taget, så det blev ikke behandlet - til min fordel. jeg lå i bæltet hele natten bedøvet af pillerne og opfattede ingenting.."

Kommentarer