glasskår i alle farver
"det var nu ikke fordi jeg nød synet af glasskår. men når verden blev tom og mit hoved var fyldt op af tanker, var det smertelindrende at høre lyden af noget, der var noget der smadrede; som var mere smadret i større grad end min sjæl. for sjælen er smadret. smadret af gamle oplevelser, støjende tanker, skrækkelige følelser. jeg kunne ikke holde følelserne ud, jeg kunne ikke holde tankerne ud, og jeg kunne ikke holde minderne om alt det jeg havde været ude for, ud. det var uhyggeligt at være alene med sig selv og følelserne der på ingen måde kunne kanaliseres ud, hverken i ord eller på skrift. det var så slemt at være alene, men jeg kunne ikke holde andet ud. jeg kunne ikke klare synet af mennesker, hvem end det var. ingen skulle bryde ind på mit territorium, som var det eneste sted jeg følte mig sikker. samtidig med at jeg var derinde, var jeg mere ensom end nogensinde."