at være eller ikke at leve
“at være eller ikke at leve. jeg var nu meget tilfreds med det hele. følelsen af næsten konstant stabilitet gjorde stor forskel i hverdagen. jeg kunne grine af de håbløse mennesker der fra tid til anden passerede min vej. hvad enten det var folk jeg så én gang, eller folk der skulle være til stede alt for tit. jeg kunne stole på mig selv. når de enkelte doser piller blev lagt på bordet og personalet derefter gik, gemte jeg dem ikke, jeg tog dem. for 5 måneder siden - eller kortere - havde jeg lagt dem ned i den lille stofpose med elefanten på, hvor der altid blev lagt piller i når der var mulighed for det. jeg levede! trods selvskade, der fra tid til anden alligevel blev brugt som værn mod verden, kunne jeg se lys for enden af tunnellen. og det var rart. følelsen af at være selvstændig i den udstrækning det nu var muligt, gjorde mig enormt glad. at jeg ikke behøvedes snakke med nogen om noget, fordi der ikke var noget at snakke om, var befriende. den følelse af ikke at være a