kære 2014
livet er en underlig størrelse. og man er aldrig sikker på, hvornår det slutter. men kære 2014, du har holdt mig i live, trods overdosis efter overdosis, cutting efter cutting. glasskår efter glasskår. men med kun én tur på paykiatrisk afdeling, et halvt år uden cutting og en masse succeshistorier, er jeg sikker på at ikke kun DU, men også jeg selv, har været med til at holde mig i live. holdningen til min tilstedeværelse har varieret fra dag til dag, time til time. men alligevel er jeg her stadig. mange ture i ambulancer har bragt min til redningen af mit fysiske helbred, men pillerne har bragt min krop på overarbejde og ikke kun påvirket mit hjerte men også til tider givet mig den fuldstændig forskruede tro på at jeg ikke kan dø. for hvis mit hjerte stadig slår, hvorfor skulle jeg så ikke være udødelig? mennesker har krydset min vej, både gode og dårlige mennesker. men mine oplevelser har overvejende været positive. den studerende, sygeplejersken, lægen, veninden, familien.