mit nye liv(?)

3/12 2015

idag har jeg boet en uge i mit nye hjem. 
det var med stor glæde, jeg flyttede ind - og det var også lykken at komme et andet sted hen. 

alligevel var det hårdt. og det er også hårdt. fantastisk at flytte væk. væk fra helvede og vende næsen mod det nye liv. 
de første par dage gik med at møblere, sætte ting på plads, hænge billeder og hylder op, samt lære huset at kende. 
dog var det alt for overvældende. da mine flyttefolk (Løj, Ib og Ronny) var taget afsted på flyttedagen sad jeg pludselig på gulvet omgivet halvtømte flyttekasser og totalt kaos over den nye situation.

jeg følte mig rigtig alene. 
- men jeg var jo ikke alene. 
dog var der ingen der kendte mig og ingen jeg kendte.  

det var forbundet med angst. men jeg ville ikke bukke under for de svære følelser. jeg vidste at jeg nok skulle klare det. ikke?

alt flytterodet distraherede mig. jeg havde ikke tid til at forholde mig til dét, jeg havde kæmpet med det sidste lange, lange stykke tid. og det var rart.

men efter 3-4 dage var jeg endelig på plads. og desværre fik jeg tid til at tænke. tænke på min fremtid, tænke på min fortid, og min nuværende situation. at et nyt kapitel i mit liv var begyndt. 
men nissen flyttede desværre med. 

jeg skar mig. jeg skar mig meget. jeg havde kæmpet med trangen hele dagen. og måtte bukke under. 
hvis der ikke var noget, jeg ville, var det at skære mig i mit nye hjem. men der sker ikke mirakler fordi man ændrer location. 
desværre. 
hvad var der så ellers at gøre? 

sidde og smile over ingenting?
sidde og filosofere over, hvad der egentlig virkelig foregik i mit nye hjem? 
sidde og grine tårer?

der var nu ikke noget at grine ad. udover mit tragiske forsøg på at hjælpe mig selv videre i tilværelsen ved at skære? bullshit. 

jeg kæmper stadig mod de grimme tanker.