endnu et farvel (..på gensyn, supermand!)

det blev et rart bekendtskab. helt specielt, fyldt med humor og indforståethed. jeg turde ikke altid tro på at interessen var oprigtig, da jeg så tit var blevet svigtet. men manden var rar, og som personale altid indstillet på at ville mig det bedste.

han var lidt en supermand. fordi han satte mine hylder op da jeg flyttede ind. og fordi han var sjov. og fordi han var seriøs når jeg havde brug for det. og fordi han kunne tale mange sprog. og fordi han var omsorgsfuld.
og fordi han var ham.

da jeg fik at vide, at han ikke længere skulle være i min hverdag, var jeg forvirret. i forvejen. så blev jeg endnu mere forvirret. men det undrede mig ikke. for han havde haft mange jobs i sit liv, og min erfaring var, at de mennesker der har fløjet fra sted til sted, ikke havde tålmodighed til at blive noget sted for altid. men hvorfor også forlange det? hvis jeg undede et menneske at flyve på nye eventyr, så var han den første jeg ville ønske det bedste. af hele mit hjerte. godt nok virkede han ikke som om det var dét, han ville, når man snakkede om det. men hvem vil ikke gerne søge nye bekendtskaber, prøve spændende ting, blive udfordret og bare se noget andet?

hvad enten det var det ene eller andet, så var det svært. svært at se et menneske, man havde det så godt med, stolede på og holdt af, bare forsvinde. men heldigvis var han ikke helt væk. han ville komme tilbage på et tidspunkt. forhåbentlig.
..ét sted ville han aldrig forsvinde fra. mit hjerte.

tænk, at man kunne gå så meget op og ned af en masse mennesker, nogle ville man aldrig tænke på igen, og nogle ville altid være gemt i ens hukommelse som et godt bekendtskab. også selvom de var ansat til at vise én omsorg. men man kunne mærke, når nogen bare var ansat, og når nogen følte for det de gjorde, og kunne lide deres job. denne mand brændte for dét han gjorde og de mennesker kunne jeg godt lide. det var ikke sjældent man mødte dem, heldigvis. for hvis disse mennesker var i undertal, ville afsavnet til dem blive så stort, at seperationsangsten ville overdøve alt det gode i livet og hverdagen, og frygten for at miste relationer ville overdøve lysten til at danne relationer.

men selvom der var mange af dem, blev ingen af dem mindre specielle. og jeg håbede, at denne mand var klar over, at han var helt, helt speciel.

tak for nu. vi ses supermand.

Kommentarer