at vågne op som voksen
"pludselig at skulle se i øjnene, at det var ved at være tid, var både skræmmende og spændende. mest spændende, for jeg havde i meget lang tid været træt af at rende op og ned af en masse mennesker. selvom det var mennesker, jeg holdt af, var det bare blevet trættende, ikke at kunne tage sin morgenkaffe uden at blive spurgt om en masse og konfronteret med alle andres dagsform. jeg så virkeligheden i øjnene, da jeg skulle til at lede efter en bolig. det var fantastisk at vide, at jeg snart var helt flytteklar. jeg var flytteklar mentalt, men at vide at jeg blot skulle finde et sted at bo, før institutionslivet var slut. og jeg kunne ikke vente. i 10 år havde jeg været omringet af pædagoger og sundhedspersonale. i 10 år havde jeg ikke haft min personlige frihed. jeg havde aldrig boet for mig selv, og det var selvfølgelig underligt at tænke på, at jeg nu skulle stå på egne ben. men alligevel en skøn tanke! jeg havde en kæreste, som gjorde mig glad, og selvom hver eneste dag u