hvis mine øjne var et kamera

 livet kan være så utroligt svært jeg har vel været omkring 14 år, da jeg ved et tilfælde faldt over et forum, som havde til formål at man kunne "møde" ligesindede, som også havde det svært. og omkring 17 år, da jeg deltog i en sammenkomst i Jylland, hvor vi tog ud at spise på en restaurant, og fik ansigt på nogle af de mennesker, man havde korresponderet med jævnligt online.  hun og jeg sad ved enden af bordet, for måske havde vi ikke snakket ligeså meget med de andre, som med hinanden. vi var de eneste, som ikke bestilte mad, men sad med hver vores sukkerfri sodavand.  hun hev en bog op fra sin skuldertaske, "tynd og perfekt" hed den. der blev, for vores begges vedkommende brugt meget tid på at læse bøger om emner, som vi kunne relatere til. og jeg tænkte at ja, alt ville sgu være bedre, hvis man bare kunne være tynd. det var ét af de evige emner hos denne kvinde, som kæmpede alt for voldsomt til, at det var hende værdigt.  vi holdt kontakten, og tjekkede ind jævn