den umulige opgave
da ideen lå på tegnebrættet, virkede det som en fantastisk måde at undgå virkeligheden på. men jeg indså senere, at dét at tage sit eget liv, var det mest besværlige og uretfærdige, der overhovedet kunne begå sig ind i hovedet på mennesker. jeg troede i perioder at det ville være den nemmeste løsning. men det var ligeså besværligt som at planlægge fremtiden for den tid, man skulle være i live. selvmordet syntes til tider inden for rækkevidde, men jeg vidste jo godt, at det alligevel ikke kunne lade sig gøre. min livsvilje var for stærk, og mit sind for stædigt. tilliden til mig selv svigtede oftere, end tilliden til andre menneker. derfor valgte jeg at tro på min nærmeste, når de sagde, at de elskede mig og ikke ville miste mig. men det kneb når jeg skulle overbevise mig selv om, at jeg var værd at elske. det fandt jeg ud af senere, at jeg faktisk var. ..og hvis jeg ikke var, ville jeg forhåbentlig være stærk nok til at kunne nøjes med at værdsætte mig selv en dag. jeg skulle ik