fra første snit

jeg var kold indeni. jeg følte mig død.
levende død, ja, det havde jeg været længe.
på det tidspunkt vidste jeg ikke hvad der skulle blive min redning de næste hundrede år.
jeg fandt løsningen på flere års lidelse.

jeg smøgede ærmet op og førte det kolde barberblad over huden -
barberbladet der var ligeså følelsesløst som jeg.

den største lettelse. ro i sjælen.

men kun for et kort øjeblik.

jeg vidste ikke hvad konsekvenserne ville være.

varmen bredte sig som tilfredsstillelse i min krop.
som ingen anden følelse jeg nogensinde havde følt.

jeg valgte bladet som min bedste ven - mange år ud i fremtiden.