fødselsdag coming up!

jeg er vokset fra dét der med at ville være ældre.
jeg er desværre også snart vokset fra dét at være teenager.
voksenlivet truer, selvom intet ændres.
jeg bliver alligevel konfronteret med, at ansvaret fra min side langt om længe bliver meget stort. men har det ikke været sådan altid?
måske ikke på samme måde, men gennem mit sygdomsforløb har jeg taget så lidt ansvar, at jeg har stået med det hele selv. der har været store beslutninger at tage, flere end nu. da jeg besluttede at flytte hjemmefra som 16-årig, vidste jeg, at nu var det slut med at lægge ansvaret fra mig, og dér slap jeg sjovt nok det hele og lod alle andre bestemme og beslutte. efter en måned i Faaborg besluttede min far at jeg skulle flytte hjem igen. jeg var på det tidspunkt ikke i stand til noget, og var glad for at andre tog ansvar. men var det ikke netop tid til at jeg blev voksen? jeg ville aldrig tage den beslutning at jeg skulle bo hos min far igen, fordi jeg vidste at det ville gå galt. det gjorde det også. siden dengang har der været mange svære beslutninger som har fået betydning for mit liv og helbred. nu sidder jeg så her og frygter at blive voksen. selvom jeg blev det for mange år siden. sjovt nok har mit liv formet sig sådan, at jeg på nogle punkter stadig er 9 år, og det er alt for tidligt at skulle være voksen ;)