Fra selvskadende til udad reagerende

jeg sidder på badeværelset i den trance jeg træder ind i, når jeg får et barberblad i hånden. jeg har siddet et stykke tid og skåret en del før det banker på døren. det er personalet. jeg har nøje valgt det badeværelse hvor døren ikke kan låses op udefra uden skruetrækker. det giver mig lidt ekstra tid, men de får til sidst døren op. jeg er ikke færdig med at skære, er ikke parat til at træde ud af trancen endnu. jeg er irriteret og små-psykotisk. jeg rejser mig op fra det blodige gulv og dér går det helt galt. jeg går amok, løber efter personalet med mit kostbare barberblad. en af dem forsvarer sig med en stol og der bliver trykket stor-alarm. der kommer personaler fra voksenafdelingen og portører fra somatisk. jeg bliver lagt ned på gulvet og de får barberbladet ud af hånden på mig, med masser af kamp. én holder mit hoved ned i gulvet og det er nu ikke kun mig der er smurt ind i blod. pletterne på gulvet viste tegn på kamp, og mens jeg ligger der, har portørerne gjort bæltet klar. jeg bliver løftet ned i det skærmede med megen kamp, men de vinder som altid.
bæltet bliver løsnet da jeg falder i søvn, og midt om natten vågner jeg, går ud i den lille stue og spørger om jeg må komme ned på mit værelse. det må jeg ikke, og jeg går pænt ind i sengen igen. herefter sker der en masse. jeg får lov til at komme ud i afdelingen, de skifter mening, jeg bliver tvangstilbaegholdt, tudbrøler fordi jeg skal være skærmet, ringer til min far og beder ham om at komme og redde mig. jeg prøver at redde mig selv ved at påstå at jeg aldrig har haft hallucinationer eller været psykotisk. intet hjælper, og jeg er fuldstændig ude af mig selv. det er snart jul, og hvis der er noget jeg ikke vil, er det at være væk fra min familie i julen.
Jeg får at vide, at det er blevet besluttet, jeg skal på lukket afdeling. ”Ikke noget akut” sagde de. Men hvorfor skulle jeg så tage helt til Glostrup med mine forældre nogle uger senere? Jeg sagde ikke overlægen i de hjælpsommes hus imod, men det var ikke rart at vide at man på ubestemt tid skulle være et fremmed sted, hvor man ikke kendte nogen.