jagten på freden del 3
"Pt. kendt med diagnoserne skizofreni og personlighedsforstyrrelse,
indl. den 29.07.10 frivilligt via psyk. sk. stuen grundet
selvskadende adfærd.
Pt. kunne efterfølgende ikke tage afstand fra at skære sig selv,
hvorfor pt. blev overfl. til lukket afd.
I lukket regi har pt. ridset sig overfladisk med en hårnål og
frembudt psykotisk adfærd i form af at personen (...) er ved at
overtage pt.'s krop. Pt. forlangte sig udskrevet og blev
tvangstilbageholdt"
intet bliver bedre bare fordi man ved, at man er elsket. friheden er ikke at være afhængig af andre mennesker, og friheden var dét jeg søgte til hver en tid. men når friheden bliver taget fra én, går sindet i forfald. hvis dette sker i en længere periode, al ansvar fralægges, og man pakkes ind i vat, strider situationen mod naturen og alle alarmklokker ringer. overhører man disse, sker det så, at sjælen og sindet går i strejke. sådan var det hvertfald for mig.
de mange måneder med frihedsberøvelse og tvang ødelagde min evne til at tænke klart og konstruktivt, samtidig med at jeg ikke længere kendte til normerne for at eksistere på en ordentlig måde. det hele gik op i cutting, piller og snyderier som skulle få personalet til at se på én, som man ville have, at de skulle. alt var bundråddent. jeg så ikke nogle jævnaldrende i lange tider, og måtte tage mig til tåls med diverse sygeplejersker og lægestuderende, som ikke sagde mig noget. de havde deres autoriteter, og var ikke særlig spændende at glo på dag ud og dag ind.
jeg gjorde alt for at kæmpe imod det samarbejde de prøvet at skabe i forhold til mig, og jeg var nærmest modsat alt det de mente.
men jeg fik det ikke bedre. det gjorde ingen gavn at være der. jeg tror nærmere at det var med til at undertrykke mine rasker sider, og bare holde mig fast i, at jeg var alvorligt syg. men hvis de ikke sagde det - så ville jeg måske ikke være det? hvis de havde holdt fast i, at jeg var et menneske med op- og nedture som alle andre, og ikke blot var skizofren.
freden kom først senere. jeg venter stadig.
indl. den 29.07.10 frivilligt via psyk. sk. stuen grundet
selvskadende adfærd.
Pt. kunne efterfølgende ikke tage afstand fra at skære sig selv,
hvorfor pt. blev overfl. til lukket afd.
I lukket regi har pt. ridset sig overfladisk med en hårnål og
frembudt psykotisk adfærd i form af at personen (...) er ved at
overtage pt.'s krop. Pt. forlangte sig udskrevet og blev
tvangstilbageholdt"
intet bliver bedre bare fordi man ved, at man er elsket. friheden er ikke at være afhængig af andre mennesker, og friheden var dét jeg søgte til hver en tid. men når friheden bliver taget fra én, går sindet i forfald. hvis dette sker i en længere periode, al ansvar fralægges, og man pakkes ind i vat, strider situationen mod naturen og alle alarmklokker ringer. overhører man disse, sker det så, at sjælen og sindet går i strejke. sådan var det hvertfald for mig.
de mange måneder med frihedsberøvelse og tvang ødelagde min evne til at tænke klart og konstruktivt, samtidig med at jeg ikke længere kendte til normerne for at eksistere på en ordentlig måde. det hele gik op i cutting, piller og snyderier som skulle få personalet til at se på én, som man ville have, at de skulle. alt var bundråddent. jeg så ikke nogle jævnaldrende i lange tider, og måtte tage mig til tåls med diverse sygeplejersker og lægestuderende, som ikke sagde mig noget. de havde deres autoriteter, og var ikke særlig spændende at glo på dag ud og dag ind.
jeg gjorde alt for at kæmpe imod det samarbejde de prøvet at skabe i forhold til mig, og jeg var nærmest modsat alt det de mente.
men jeg fik det ikke bedre. det gjorde ingen gavn at være der. jeg tror nærmere at det var med til at undertrykke mine rasker sider, og bare holde mig fast i, at jeg var alvorligt syg. men hvis de ikke sagde det - så ville jeg måske ikke være det? hvis de havde holdt fast i, at jeg var et menneske med op- og nedture som alle andre, og ikke blot var skizofren.
freden kom først senere. jeg venter stadig.
Kommentarer
Send en kommentar