kalorietabellernes magt

"..Fralægger sig ethvert ansvar for at hun er
skyld i de givne problemstillinger. Siger at hun ikke har noget
problem vedr. hendes meget lave vægt.."

dengang jeg var yngre var jeg ikke besat af min vægt, jeg var så lidt besat, at jeg var utrolig dårlig til at spise. jeg spiste aldrig, men tænkte ikke over det.

senere tog jeg på, som normale teenagere gør. jeg lagde ikke mærke til at jeg pludselig havde taget 40 kilo på, over 2 års tid. denne vægtøgning resulterede i dyb depression og medicinsvigt, som endelig blev til seponering af den stærke antipsykotiske appetit-vækker. jeg stoppede med at spise igen, ikke fordi jeg gad, men fordi jeg kunne.

nu var jeg besat af alt der havde med mad og motion at gøre. daglige tællinger af kalorier og fedt blev nærmest min religion, og kalorietabellen blev min bibel. det lykkedes mig at tabe over 20 kilo på 3 måneder. jeg havde det slet ikke godt, og røg igen ned i en svær vinterdepression. masser af indlæggelser for sikring af stabilt blodtryk og væskeindtag samt rigelig med medicin, brugte jeg det meste af vinteren og foråret på. mit humør lysnede i takt med at min vægt steg, men jeg var ikke glad for sidstnævnte. jeg følte et kæmpe kontroltab da jeg pludselig ikke kunne bestemme over min krop på samme måde som før. samtidig begyndte jeg igen at skade mig selv voldsomt på andre måder. jeg gik tilbage til kniven og så begyndte det at gå ned ad bakke igen. det meste af sommeren foregik på psykiatrisk afdeling, og jeg begyndte igen at blive overvægtig på grund af den nye medicin. jeg var ulykkelig over alting og måtte igen ty til selvmordsforsøg gang på gang. men det løste ikke mine problemer - overhovedet. opvågningen kom efter et håbløst kæresteforhold, herunder havde jeg taget yderligere på, og stoppede igen med den antipsykotiske medicin fra den ene dag til den anden. jeg tabte mig igen, men ikke voldsomt. jeg begyndte på ny medicin, som havde en lille bivirkning i form af vægtøgning, men den tog jeg ikke til mig.