når viljen svigter - og når den kommer tilbage

"Psykiatrisk. Pt. kendt med paranoid skizofreni, samt
borderline personlighedsstruktur. Stedvis plaget af visuelle og
auditive hallucinationer. I mellemliggende periode er hun klar og
kan tage afstand fra disse oplevelser.
Endv. kendt med spiseforstyrrelse, som er kædet sammen med
stemmerne. Hertil intens selvmutilerende adfærd. Fornylig 2
suicidal forsøg samt intens selvmutilation, pt. har skåret sig på
stor dele af kroppen."

frustrationen over min egen tilstand og selvhad førte tit til alvorlige forsøg på at tage mit eget liv. dette opfatter jeg som viljesvigt. hvorfor skulle man også være til? hvorfor ikke bare forsvinde? jeg forsvandt aldrig, men det ville jeg heller ikke. utrolig stærk ambivalens. det var jeg altid er plaget af.

stemmerne tog til i 2006, hvor jeg blev indlagt første gang som blot 14-årig. siden da har der været kaos i mit sind, og jeg har til tider været alvorligt syg, som lægerne sagde så tit.

den sidste psykiater jeg snakkede med, sagde - og jeg husker det tydeligt - "karina, du er en meget syg pige". en psykiater-to-be, som spiller klog, som ikke kender mig, og som kun ser det syge i mig. det er utroligt frustrerende at få at vide, at man nærmest er så håbløs, at det ikke ville gøre nogen forskel om man døde. jeg kæmper for livet, og alligevel er jeg stadig lige så trist som for snart seks år siden. psykoserne er ikke så voldsomme længere, men det giver jeg ikke nogen læge eller medicin credit for. jeg takker mig selv, at jeg er blevet ved med at kæmpe trods den farlige modvind, der altid blæste på mig. hvis jeg ikke selv troede på det, hvem skulle så? - diverse pofessionelle personer kunne ikke holde gejsten oppe hvis jeg ikke gjorde.

fighteren i mig er stolt. min djævel bliver mere stille for hver dag der går. jeg har fundet ud af at jeg ikke længere behøver lytte, selvom jeg stadig gør det til tider.