status qou del 1

Når lyset(Karina) går ud
Når medicinen trænger ind i min ellers så vågne krop, når spændingerne forsvinder, tankerne dæmpes og trætheden træder til, behøver i ikke længere holde øje med mig. Hvad er i bange for? de 7 piller jeg skal sluge er med til at nedkæmpe hver eneste impuls der nogensinde har sat sit indtog i mit sind. Trods min evige kamp mod søvnen, vinder den altid. Når øjnene lukkes, åbnes de ikke igen før 8 timer senere. Bivirkningerne mærkes ikke, hvis der altså er nogle. Men trætheden sætter sit spor i hele min dag. Intet overskud eller gode tanker. Det er da klart at man bliver skør af at være her.
Alligevel skal de holde øje med mig døgnet rundt.
Da jeg vågnede i morges sad der en ellers så sød ung mand udenfor min dør og læste i sin bog. Men jeg forbander dem langt væk. Jeg er træt af deres evige opsyn, kontrollerende adfærd og sure miner.
Det er værst om aftenen, da det oftest er der jeg har det skidt. Jeg kommer tit i konflikter med personalet fordi jeg ikke kan styre mine impulser. Så skal der hældes medicin på mig, så sover jeg, og så starter det forfra..