angstanfald(?)

"dagen startede fint. min faste vagt var en 40-årig lægestuderende, som var snaksaglig. vi fik lov til at gå en tur, for første gang i en uge. de stolede på  mig. vi købte juice og chokolade, og jeg gik pænt med tilbage. da vi kom tilbage havde jeg det godt(!), og tiden gik forholdsvis hurtigt. larmen fra vaskerummet ved siden af min stue larmede, så fordi min vagt sad udenfor  min dør, blev den dør åbnet - den plejer at være låst. vagten havde glemt alt om døren, der stod på klem, og jeg så min chance. jeg gik frem og tilbage på afsnittet, tjekkede døre og vinduer, mens den lægestuderende fulgte efter. jeg gjorde mig selv klar til at løbe min vej ind i vaskerummet og smække døren bag mig. men mine ben ville ikke bære mig. jeg måtte sætte mig i vagtens stol, mens han læste avisen. jeg blev træt, og kune ikke holde mit hoved oppe. jeg faldt mere og mere sammen i stolen, og han fik mig med op til kontoret til min kontaktperson, som mente jeg havde brug for PN. jeg mumlede til hende, at jeg bare var lidt svimmel, og de hjalp mig begge ned på stuen. med blot få skridt til sengen faldt jeg om. de fik lagt mig i seng, og målte mine værdier og SAT, plus temperatur. jeg svedte vildt og de tog trøjen af mig, og for en gangs skyld brokkede jeg mig ikke. jeg lå der bare. mine øjenlåg syntes at krampe, og min puls steg stødt. de kunne ikke finde ud af hvad der var galt, og der kom sygeplejersker og læger som alle var bekymrede. de mente att der var rytmeforstyrrelser i mit hjerte, det mente de ud fra min puls. jeg fik taget akut EKG, og de måtte klippe huller i mine strømpebukser for at kunne tage det. min slappe krop lå bare på sengen og kunne ingenting. jeg var bange, men ikke rigtig bange. det var som om jg skulle væk, og det føltes et øjeblik helt rart. EKG'et viste ingen uregelmæssigheder, og min pul faldt efter noget tid. jeg var senere klar til at sætte mig langsomt op, og få snakket med personalt, som ikke længere frygtede for min fysiske tilstand, men i stedet besluttede at den faste vagt skulle sidde ved siden af mig på stuen..."