tankespind

”da vi alle fik besked på at blive på vores stuer, vidste jeg at den var gal. Jeg kiggede desperat ud af vinduet og så en politibil. Det var ham, der skulle bæltefikseres. Han havde skåret sig, hørte jeg. Og han skulle sys med tvang. Den lille mand på 28 år var vist stærkere end man skulle tro. Jeg fik enormt brug for at flygte væk fra den barske virkelighed. Hvorfor måtte han, når jeg ikke måtte? Jeg havde skærpet fast vagt, og han fik lov til at partere sig selv. Det gav ikke mening i mit hoved. Jeg græd og græd, og skældte ud på alle omkring mig. Der blev hældt meget medicin på mig indtil jeg faldt i søvn. Kaosset blev ikke mindre af al det uro. Jeg fik langt om længe ordineret Stesolid mod mine svære tankeforstyrrelser, som mere eller mindre forhindrede mig i al kunne være realistisk på nogle punkter overhovedet, og min meget urolige adfærd. Det var hurtigt overstået med ham cutteren, men mit mareridt stoppede ikke. Uroen blev til en kronisk følelse af uudholdelighed af at være i mig selv. Der var ingen der kunne komme igennem til mig, men alligevel blev følelserne afløst af en tung søvn, der gjorde mig frisk næste dag”