stressfaktor

det var svært at håndtere den pinefulde fornemmelse af utryghed når der skulle ske noget nyt i mit liv.
det var svært at forklare et "normalt" menneske hvordan det kunne lade sig gøre at føle så megen stress at barberbladet måtte være den eneste udvej.

det var en lang nat. tog afsted kl. 19.00 og var hjemme igen 05.30. tiden gik ikke langsomt. det gør den aldrig når jeg er afsted. modsat alle de andre patienter kedede jeg mig ikke. der var så mange tanker jeg skulle have styr på, gode som dårlige. det var det rigtige sted at få styr på alt det der var sket, skete og skulle ske.

nogle gange ønskede jeg mig langt væk, men vidste også at jeg hurtigt ville komme til at savne livet. jeg havde mennesker omkring mig, som betød for meget til at jeg bare kunne smide det hele væk.
tiden gik stærkt nok til at jeg ikke kunne kede mig på noget tidspunkt. mit hoved var sprængfyldt med tanker, ideer, minder og planer om fremtiden, som jeg vat sikker på, nok skulle blive god.

at tage det sure med det søde blev langsomt meget nemmere.