uden titel.

"Uanset hvor højt jeg skreg, var der ingen der ville lytte. Mine frustrationer rakte langt ud over min egen opmærksomhed, og verden var svær at overskue. Derfor var det letteste at råbe så højt at jeg overdøvede larmen fra alle de andre mennesker omkring mig, som kun forværrede min angst. Tankerne svøbte sig omkring min hjerne som store frottéhåndkæder, ikke indeni i hjernen, men udenom. For tankerne gjorde, at jeg ikke kunne tænke. De måtte komme udefra. Ellers ville de jo ikke sidde udenpå min hjerne og forhindre al form for normal tankegang."