karina serveret på et sølvfad - Del 10

"Efter en svær periode med masser af tvang og voldsomme vredesudbrud, fik jeg det bedre. Havde opsnuset en anden patients udskrivelse, tryglede jeg om at få den ledige stue ude i afdelingen, og det kunne lade sig gøre. Hvis jeg fik ordineret ”højt obs.” – altså fast vagt. Hvor end jeg gik, men ikke på badeværelset. Det resulterede i at jeg ofte skar mig når jeg havde alenetid derude. Deres måder at have opsyn med en patient var mere humane end så mange andre steder, idet jeg fik lov til at være på badeværelset i fred. Men desværre blev det til en konstant søgen efter mulighed for selvskade. Det blomstrede op efter jeg igen kom ud i afdelingen – selvskaden altså. jeg havde altid barberblade på mig, hentet på ture ud i friheden - uden tilladelse.  Men kun når jeg havde penge. Som jeg fik fra mine forældre, efter løgne om et stort behov for slik og cola. Men pengene blev brugt på barberblade. Alle pengene. Mit lager blev vedligeholdt, det gjorde mig tryg. Selvom jeg havde fast vagt lykkedes det mig som sagt at skære, men ikke særlig meget før jeg blev stoppet i min færd.

Der gik lidt tid med den faste vagt, indtil jeg beviste bedringen ved at lade være med at skære mig.

Derefter tog det til – selvskaden. Det blev oftere, voldsommere og til flere konfrontationer med personalet. Nogle gange når jeg blev stoppet endte min frustration og modstand i flere bæltefikseringer og akut beroligende som injektion. Men dagen efter var jeg altid okay igen."