karina serveret på et sølvfad - Del 11

"Selvskaden tog endnu mere til, og en aften var jeg nødt til at tage på skadestuen for at blive syet. Det gentog sig omkring 150 gange siden. Mere ville have mere, og personalet blev mere og mere strenge. Men heldigvis skærpede de ikke deres opsyn med mig. Det ville jo betyde, at jeg ikke kunne skade mig selv, så jeg var lykkelig over, at de ikke tog det helt alvorligt. Hvert fald ikke alvorligt nok til at skærme mig igen.

Jeg begyndte at få lov til at komme hjem på weekend hos mine forældre. Det var rigtig rart, og et dejligt afbræk fra den barske virkelighed på afdelingen.

Men var afdelingen virkelighed? Eller var mit hjem virkeligheden?

Efter en weekend hjemme kørte min far mig tilbage til afdelingen, og jeg fik lidt penge til at købe cola og slik for. Så snart jeg var tilbage stak jeg af for at købe 2 pakker Panodil. Da jeg kom tilbage, fik jeg besked på at aflevere barberbladene, de troede jeg havde købt. Jeg skulle tømme mine lommer, og frem kom de 2 tomme pakker, der engang havde været smertestillende i. det var en meget let overdosis, men måtte alligevel til udpumpning og drikke aktivt kul. Proceduren var forfærdelig, men jeg var selv skyld i den dumme situation jeg havde bragt mig selv i. skulle ligge på akut-afsnittet i en del timer, og lå bare og græd i metalsengen med droppet dryppende ind i min åre. "