karina serveret på et sølvfad - Del 13

"I 2008 fandt kommunen et bosted til mig, hvor jeg flyttede ind i februar. Selvskaden flyttede med, og det samme gjorde alle mine andre udfordringer. Der var konfrontationer med personalet, både i forbindelse med cutting og forsøg på at stikke af. Jeg fik et personale rendende efter mig konstant, men fik ofte mulighed for at skære mig alligevel. De var nemme at snyde. Det hele kulminerede en aften, hvor jeg flippede ud, og personalet måtte fastholde mig foran alle de andre beboere, og jeg til sidst blev hentet af en ambulance og kørt på psykiatrisk afdeling i Odense. Der overnattede jeg og blev hentet næste dag af min kontaktperson og kørt hjem. Jeg smed mig i sengen, og lidt senere kom forstanderen ind til mig og sagde at jeg ikke længere kunne være på bostedet, og skulle indlogeres i et sommerhus i nærheden.

Jeg var ked af alt. Endda ked af ikke at måtte bo på stedet længere. Selvom jeg ikke kunne lide at være der, var det som en knytnæve i maven, at jeg ikke længere var ønsket der."