karina serveret på et sølvfad - Del 14


"Første aften i sommerhuset var sammen med to personaler. M. og C. vi så film, og M. startede med sine perverse udtalelser allerede fra starten af aftenen. Jeg blev befalet i seng ved 23-tiden og der foretog han overgrebet.

Dagen efter var M. og jeg i Rosengårdscentret. Ham med masser af selvtillid og jeg med masser af væmmelse og utilpashed. Han sagde til mig i bilen på vej tilbage til sommerhuset: ”det bliver mellem os”. Jeg svarede: ”ja selvfølgelig”.. men det gjorde det ikke. Jeg kunne ikke have dét på min samvittighed. Kunne ikke holde tanken om hændelsen ud, og kontaktede mig veninde, som fik mig overtalt til at fortælle det til mine kontaktpersoner.
Jeg fortalte dem det samme aften, dagen efter overgrebet. Politiet blev kontaktet med det samme, og jeg blev afhørt dagen efter. Min far var kørt til Fyn og mine kontaktpersoner og forstanderen var der også. Det var hårdt og svært at tale om det, og jeg var både flov og pinlig over det. Selvom jeg ikke skulle føle mig skyldig, gjorde jeg det alligevel.

Men hvis skyld var det? Var det min, fordi jeg ikke sagde fra, eller var det hans, fordi han skulle have passet på mig? Jeg gav længe mig selv skylden, men blev senere overbevist om, at han bar hele skylden.

Jeg flyttede hjem til min far igen kort tid efter overgrebet. Det gav ikke mening at jeg var i sommerhuset. Jeg tog en mindre overdosis nogle dage efter jeg kom hjem igen, og min far måtte køre mig til sygehuset, og jeg blev lagt på hjerteafdelingen og overvågning af hjertet. Kom hjem næste dag, og halvanden uge senere blev jeg indlagt i Holbæk igen."

Kommentarer

  1. Det gør mig så ondt at du skulle møde den klaphat...

    hilsen
    jeanette

    SvarSlet

Send en kommentar