karina serveret på et sølvfad - Del 17

"Det var ikke så slemt. jeg flyttede i omkring september, og skulle vænne mig til en masse nye ansigter, der nu skulle være en stor del af mit liv. Der gik en uge før jeg skar mig første gang under mit ophold på Dyssegården. Måtte sidde i 4 timer på skadestuen og vente på at få syet mine to små flænger lige under skulderen på min højre arm. Heldigvis ventede et personale trofast sammen med mig. Det var mit første besøg på skadestuen i Hillerød. Det blev til mit hjem nummer 3, så ofte var jeg der. Jeg lærte de fleste læger og sygeplejersker at kende, og heldigvis kunne jeg ikke læse tanker, og vide hvad de tænkte når jeg gang på gang dukkede op med mine suturkrævende sår.

Jeg blev hurtig glad for personalerne på Dyssegården, og et par af de andre beboere svingede jeg også godt med. Men det var svært at være et nyt sted med nye mennesker; jeg skulle starte helt på en frisk. Ungdomsafdelingen havde været min trofaste støtte i nogle år, og det var nu helt slut med at skulle færdes på de velkendte gange i ”De Hjælpsommes Hus” i Holbæk."