karina serveret på et sølvfad - Del 18

"Jeg faldt hurtigt til. Det var et hyggeligt miljø, og atmosfæren var god. Der var et par beboere, som havde det rigtig dårligt, og jeg blev lidt bange for deres anfald, der ofte førte til tvangsindlæggelser. Men det vænnede jeg mig til. Det lyder makabert at man kan vænne sig til andre menneskers dårligdom, men faktum er, at det med tiden blev hverdag. Det skete ikke ofte på ungdomspsykiatrisk afdeling, selvom man skulle mene, at der ville være mere uroligt, men på afsnittet var der ikke de store udsving i den gode stemning.

Kort tid senere blev det tid til min egen tvangsindlæggelse. Jeg var stoppet med min medicin for en periode, uden samråd med nogen som helst andre end mig selv. Jeg bankede hovedet ind i væggen og havde højtråbte selvmordstanker. Episoden indfandt sig fordi jeg ikke måtte tage hjem på weekend på grund af mit medicinsvigt. Jeg var på daværende tidspunkt hver anden weekend hos min far og hver anden hos min mor.

Jeg var kommet et sted hen, hvor de samtidig med behandlingen også skulle bestemme over mit liv."