karina serveret på et sølvfad - Del 23

"Jeg flyttede et par måneder senere, og var nu klar til at starte på en frisk. Men starten var svær. Det vil den altid være. Men jeg faldt hurtigt til. Blev glad for mine kontaktpersoner og de andre personaler. Jeg havde ikke megen kontakt til de andre beboere, men det havde jeg egentlig heller ikke det store behov for. Kunne sagtens snakke med dem om diverse hverdagsting, men det var altid kortvarigt. De interesserede mig ikke, og jeg interesserede sikkert heller ikke dem.

Der blev hurtigt skabt en afhængighed fra min side. Afhængighed af personalet. De spillede en stor rolle i mit liv, for det var dem, jeg havde samværet med. Ikke nogle jævnaldrende, jeg kunne have det sjovt med; nej, jeg var blevet til en tryghedsnarkoman, der hver dag, hele dagen, skulle have sit drug."