karina serveret på et sølvfad - Del 6

"Jeg fik hurtigt en diagnose. OCD uspecificeret, og blandet angsttilstand. Og så stod der i min behandlingsplan ”skizofreni obs.” jeg fattede alligevel ikke noget af det der stod, men ”angst” kendte jeg til. Ikke alene kendte jeg til den, jeg havde mærket den på egen krop. i mange år. Medicinen blev hældt på mig, ét præparat for hvert symptom. Jeg fik det ikke bedre – tværtimod.

Selvskaden begyndte at fylde i mit liv. Sammen med mine suicidaltanker, som jeg jo egentlig havde gået rundt med i et godt stykke tid. Men det hele blev værre. Alle de føleler og tanker, jeg havde brændt inde med så længe, kom endelig til udtryk.

Dagene gik med stærk medicinering, stemmer og selvmordstanker. Personalet brugte meget tid på at prøve at passe på mig. Jeg havde aldrig i mit liv været på sårbar, som jeg nu var blevet. Jeg prøvede at holde sammen på mig selv, men det gik overhovedet ikke. Jeg blev mere og mere syg, og endte i et stort kaos, så stort at jeg ikke længere kunne noget som helst. Jeg lå bare i sengen på min nye stue i skærmet afsnit. Jeg var ikke længere egnet til at bo på en normal stue med boksmadras. I Skærmen var jeg fri til at gå det første stykke tid, men efter nogle dage var jeg låst inde på meget få kvadratmeter. Selvmordstankerne og stemmerne overtog, og jeg var nu pakket ind i vat, så jeg dårlig kunne trække vejret."