karina serveret på et sølvfad - Del 28

"Da jeg kom hjem igen efter en kortere indlæggelse, havde jeg svært ved at se de to mænd, der for blot nogle uger siden havde brugt alle kræfter i deres kroppe på at holde mig, i øjnene. Men isen blev hurtigt brudt, og alt var som før. Bortset fra en snak med teamlederen og en pædagog, hvor jeg fik at vide at hvis en sådan situation opstod igen, ville politiet blive tilkaldt med det samme. Heldigvis blev det ikke aktuelt.

Tiden gik. Med en masse indlæggelser. De blev længere og længere. Jeg pendlede mellem Skibbyhøj og lukket afdeling, og var mere indlagt end jeg var hjemme i de trygge. Men trygheden flyttede med mig. Jeg blev også tryg på afdelingen, men ikke på samme måde. Plejepersonalerne var ikke særlig omsorgsfulde, som jeg var vant til hjemme. Men jeg kendte dem efterhånden, og vidste hvem jeg kunne betro mig til, og ikke mindst, hvem jeg kunne snyde."

Kommentarer