udødelig

"på 15. dagen indså jeg en ting. selvom jeg stræbede efter fred, syntes det ude af syne. det, der skulle være min redning blev til en pinsel der borede sig ind i min sjæl. den evige ufred der huserede i mit hoved ville fortsætte. for jeg kunne ikke dø.

stemmerne dominerede min adfærd dag ind og dag ud. jeg kunne ikke længere bestemme noget selv. alle reglerne for mit liv blev fulgt til punkt og prikke, men det gav mig ikke fred. jeg ville jo bare have fred. hvis jeg døde af det her, ville jeg få en værdig død, fik jeg at vide. hvis jeg ikke fulgte reglerne ville døden også være konsekvensen, men jeg ville dø i skamfuld synd.

trætheden var der ikke engang, så jeg vidste at jeg ikke kunne dø. jeg ville derfor ikke få en værdig død, men ventede blot på at træde forkert så jeg kunne dø i synden. hvor end jeg gerne ville undgå det.

jeg var åbenbart overnaturlig, for ellers havde jeg ligget i sengen uden at kunne stå oprejst. men den overnaturlighed var svær at håndtere.
karina var på vej væk, deraf kom overnaturligheden. for stemmerne var overnaturlige, og de havde snart overtaget min krop og sjæl.

jeg ville for alt i verden ønske at der på intet tidspunkt ville komme nogen udefra og bestemme over mig. det ville ødelægge alt. mit liv ville være ødelagt, fordi jeg ikke længere kunne opretholde kontrollen.

jeg vidste at jeg var nødt til at lyve overfor alle omkring mig, og det ville blive hårdt, men det var nødvendigt, så jeg kunne bevare kontrollen.

jeg kunne jo godt se, at jeg var ved at fucke mit liv helt op, men jeg havde ikke længere noget at skulle have sagt.

at gå imod stemmerne var farligt. og jeg turde ikke"