var det bare en ond drøm?

"mange morgener startede med at jeg kneb mig selv i armen, med tvivlen om hvorvidt jeg var rask eller syg. havde jeg altid være rask, og bare haft en 8 år lang drøm med al den pinsel der overhovedet kan ramme ét menneske? eller var jeg virkelig mig? var jeg hende, der ikke kunne finde en retning i sit liv, og blot famlede i blinde? lige meget hvem jeg var, ville begge dele være ubehagelige; der var fordele og ulemper ved at være rask, og der var rigtig mange ulemper ved at være syg. jeg kunne ikke altid finde ud af, hvem jeg var; om mit liv var én lang ond drøm, jeg aldrig ville vågne op fra?

allerede tidligt i mit liv var jg tvivl om, hvorvidt det der skete, var virkeligt. eller om drømmen en dag ville ende, og jeg kunne blive et forholdsvis lykkeligt menneske.
hvis man altid har været angst, er angsten svær at komme af med igen. men nu kunne jeg endelig lægge mig till at sove uden angst, og vågne op uden angst. ingen grimme drømme om natten, dog varede de nu hele dagen. jeg kunne ikke finde ud af, hvad der var værst. at være i et helvede, man ikke selv havde indflydelse på, om natten - eller at være i et helvede i vågen tilstand, men som man dog selv kunne ændre på med lidt vilje og håb. som barn var natten et helvede, og som voksen var dagen et helvede. somme tider kunne jeg risikere at det var både og.

i min barndom gentog mareridtene sig nat efter nat. der var 4 mareridt, som i uvilkårlig rækkefølge plagede mig. jeg var bange for at sove, bange for mit værelse, bange for vores hus, bange for vores villakvarter, der ellers syntes så idyllisk. nætterne var åbenbart reserveret til opbyggelse af min angst for alt hvad vores bopæl indehodt. selv hækkene langs fortovet skræmte mig; de var også en del af de onde drømme til tider.

der gik mange år med de samme drømme. hver nat. jeg kunne ikke sove uden tændt fjernsyn, fordi jeg var bange for lydene i huset såvel som udenfor, jeg talte aldrig med nogen om det, før jeg voksede fra barndommens blomstrende fantasi, som for mit vedkommende kom til udtryk i de skræmmende drømme.

drømmene repræsenterede en masse ting i min hverdag, men jeg tænkte ikk videre over det. ikke før jeg blev ældre og begyndte at kunne se en sammenhæng; objekterne fra drømmene smeltede sammen med min egen verden, som i virkeligheden både var skræmmende og yderst elskvædig,

somme tider er det bare klogest at vågne op og tage tingene som de kommer, ikke tænke for meget over igår eller i morgen. jeg kunne personligt tænke mig ihjel hvis spekulationerne omkring min egen eksistens og meningen med tilværelsen fyldte for meget i mit hoved. selvom jeg må indrømme at der findes den slags dage.

barn eller voksen; alle har onde drømme. men det er nemmere at håndtere hvis de kun huserer om natten."