jeg var død inden

Det var selvfølgelig glædeligt for mine omgivelser at jeg endelig kunne få noget hjælp. Men sandheden var, at hjælpen var et desperat forsøg på at genoplive mig. Efter al den smerte og ulykkelighed var jeg efterhånden blevet til ingenting. En opadrejst død 14-årig udmagret pige, som havde ondt i sjælen - hvis hun altså havde en. Den ihærdige gruppe af pædagoger, sygeplejersker og læger, som forsøgte at tilbagebringe ånden hos mig og redde den udsultede krop hvori der befandt sig ingenting, gjorde hvad de kunne, og det syntes i perioder at frembringe en puls, der fik mit hjerte til at slå stille.

Medicinen blev hældt på i stygge mængder, blot som et forsøg på at få mig til at føle og mærke. Mærke at der faktisk var et liv. Men for mig, var livet væk for altid.

Med tiden fandt jeg ud af, at intet liv er væk for altid. Den ihærdige genoplivning der blev foretaget gennem de næste mange år, bragte ét eller andet form for liv tilbage i min trætte, brugte krop.