kærlighed eller komfortabilitet?

"det blev en evig bekymring, om dette var det ene eller det andet. var det venskab, eller var det mere end det? forvirringen havde bredt sig til alle dele af min krop og ingen kloge budskaber fra hvem som helst, kunne hjælpe mig med at få svar på mit spørgsmål. kun han kunne svare mig - og det var en opgave i sig selv.
det var meget svært at læse signalerne, fordi jeg allerede var fuldstændig forvirret og usikker på mig selv. hvad sendte jeg af signaler?

frustrationen over min egen situation gnavede i min hjerne, samtidig med at det føltes fucking godt! der var intet der kunne vælte mig af pinden overhovedet. jeg fløj på en lyserød sky, og alligevel følte jeg at jeg lå på jorden og rullede rundt i vandpytterne og mudderet. det var så dobbelt; jeg vidste ikke hvordan jeg havde det.. eller hvordan han havde det. ingen vidste hvordan vi havde det. det var udefinerbart. selvom det er langt fra alt der bør defineres, havde jeg brug for svar. svar på hvad det var vi havde gang i. hvad jeg havde gang i, og hvad han havde gang i.
det var ikke fordi der var de store følelser i klemme. men alligevel kunne jeg ikke lade være med at føle en glæde hver gang jeg så ham. ikke en hvilken som helst glæde, men en glæde der rumsterede i hver en milimeter af min krop.

jeg ville ikke stille spørgsmål. for hvad hvis det ændrede sig i den forkerte retning? jg måtte sande, at der ingen definition var på hvad end vi havde gang i"