should we blame the Borderline?

"

Somme tider tænker jeg på, om nogle Borderlinere gemmer sig bag deres diagnose. Undskyldningen for de uhensigtsmæssige og hensynsløse handlinger, kan nemt blive ”jeg har Borderline” - eller ”jeg har ADHD” for den sags skyld. Hvorfor ikke stå ved sine handlinger og forstyrrede personlighed på en ordentlig måde i stedet for blot at give sygdommen skylden? Sygdom kan påvirke end handlinger og måde at se verden på, men den styrer aldrig et menneske 100% - hvor end man ellers ønskede det somme tider. Det er svært at erkende sin selvskade som en del af sig selv, og ønsker ofte at det KUN handler om sygdom. Borderline’n kan drage en til sindssyge handlinger, men det er aldrig Den, der fører barberbladet gennem huden eller propper pillerne i halsen på én. Sygdommen kan skyldes både arv og miljø, men er også styret af individets måde at kigge på verden. Den kan være svært forstyrret og forskruet, men samtidig kan den korrigeres hvis man ønsker det. I stedet for at gemme sig bag Borderline.

Det er en svær sygdom, for mit vedkommende også svær at håndtere. Men efterhånden har jeg fået et overblik over mig selv, mine handlingsmønstre og ikke mindst Min Borderline. Samtidig er det skidesvært at være i, at leve med, at fjerne mig fra rollen ”Borderliner”.

Som var man med i et skuespil hvor man på en fremragende måde levede sig ind i, sådan kan det være at have Borderline. Uden man tænker over det. Manipulationen, splittingen, selvskaden humørsvingningerne og hvad der ellers kan høre med, kan være både bevidst og ubevidst, og mens man praktiserer de selvmodsigende forsvarsmetoder kan man hurtigt blive fanget i et spind af sin egen sygdom. Og det er i netop dén situation, det er lettere at sige ”jeg har Borderline” end at sige, ”jeg er Karina!”   

Endelig er det vigtigt at stå frem og sige ”JEG er ikke Borderline – JEG er Karina!”

"